Endelig!!

Så fik vi endelig printet vores HELT EGNE klistermærker! Det var en kæmpe milepæl for os! De første blev til Libren, og vi fik testet både leverandør, kvalitet og selve pasformen. Den var et par my off, men det er småting, og når det er rettet til, så er vi klar med vores aller første omgang klistermærker til Libren. Så har vi selvfølgelig også mærker klar til medtronic, monipod, tandem mm. så det blir SÅ fedt!

Mellem vores daglige arbejde, børn, mad, diabetes og hvad der nu følger med, forsøger vi hele tiden at gøre shoppen bedre og bedre. Vi har flere ting i støbeskeen, men det må vi løfte sløret for senere, selv om det er svært at lade være.

Vi er i vores korte levetid blevet kontaktet af forskellige firmaer, heruder Timesulin, som laver de her hætter, som passer til de fleste insulinpenne. De har et display der viser hvornår man sidst har taget sin insulin.....det syntes vi var super smart, så dem har vi indgået et samarbejde med.

Sidst skal nævnes at vi blev kontaktet af illustrator og forfatter Inger Tobiasen, som allerede står bag en del bøger, både som illustrator, forfatter og begge dele. Måske kender nogle af jer børnebogen "smørklatten"? Den har ihvertfald været flittigt brugt herhjemme, da vores børn var mindre. Inger har skrevet en bog på 117 sider, om 12 årige Astrid, som er en hel normal pige....dog med diabetes. Inger har fundet inspiration hos den "virkelige" astrid på 12år, og hendes mor, som har fortalt deres historie, om Astrid og hendes diabetes.

Vi mangler selv at få læst bogen, men det bliver den i den her weekend, vi glæder ihvertfald, især Wilma :)

Til sidst er der bare at sige....TUSINDE TAK for støtten! Det er helt fantastisk og vi er enorm glade! Tak

 

Mvh Tue & Maja 


Ældre opslag